Tennis regler

Tennis er en af verdens mest udbredte sportsgrene, og selvom spillet ser enkelt ud på overfladen, gemmer der sig et regelsæt, som er værd at forstå, hvis man virkelig vil nyde kampene. Her får du et grundigt overblik over de vigtigste regler, begreber og metoder, der styrer spillet.

Uanset om du selv drømmer om at svinge ketsjeren på grusbanen eller bare gerne vil følge med, når de store turneringer ruller over skærmen, så gør en solid forståelse af pointsystem, serv og de mange små detaljer oplevelsen langt rigere. Lad os dykke ned i det, punkt for punkt.

Sådan fungerer pointsystemet

Pointsystemet i tennis er noget af det første, man skal have styr på, for det er anderledes end i de fleste andre sportsgrene. Point tælles i rækkefølgen 15, 30, 40 og derefter partiet, og står der 40-40, kalder man det for lige, hvorfra der skal vindes to point i træk.

Når stillingen er lige, altså det man kalder deuce, skal en spiller først vinde en fordel og dernæst endnu et point for at tage partiet hjem. Taber spilleren med fordel det næste point, går stillingen tilbage til lige, og sådan kan et parti trække ud i lang tid.

Sæt, partier og kampens længde

En tenniskamp er bygget op af partier og sæt, hvor man typisk skal vinde seks partier for at tage et sæt, dog med mindst to partiers forspring. Herrer spiller ofte bedst af fem sæt ved de største turneringer, mens damer og de fleste andre kampe afgøres bedst af tre sæt.

Skal man vinde et sæt med to partiers forspring, kan det betyde, at et sæt ender syv-fem, hvis begge spillere kæmper tæt. Er stillingen helt lige ved seks partier hver, træder en særlig afgørelsesmetode i kraft, som sikrer, at sættet ikke fortsætter i det uendelige.

Tiebreak – den hurtige afgørelse

Når et sæt står lige ved seks partier til hver, spilles der som regel en tiebreak, hvor der tælles i almindelige tal fra et og opefter. Den første spiller, der når syv point med mindst to points forspring, vinder både tiebreaken og dermed hele sættet på en effektiv måde.

I tiebreaken skifter man serv efter det første point og derefter for hvert andet point, samtidig med at spillerne bytter banehalvdel efter hvert sjette point. Reglerne kan variere en smule mellem turneringer, især i det afgørende sæt, hvor nogle bruger en længere version.

Serven og dens regler

Serven starter hvert eneste point, og serveren skal stå bag baglinjen og slå bolden diagonalt over i modstanderens servefelt uden at træde på eller over linjen. Man har to forsøg pr. point, så rammer man forkert første gang, får man endnu en chance med det andet serveslag.

Rammer serveren nettet, men bolden alligevel lander korrekt i servefeltet, kaldes det en let, og serven tages helt om uden konsekvenser. To fejlbehæftede serveforsøg i træk kaldes derimod en dobbeltfejl, og så mister serveren pointet direkte til modstanderen uden yderligere spil.

Banen og dens streger

En tennisbane har klare markeringer, der afgør, om bolden er inde eller ude, og de yderste sidelinjer bruges kun i doubler, mens de indre linjer gælder i singler. Baglinjen markerer banens bagerste grænse, og servefelterne ligger tættere på nettet, delt af en midterlinje.

En bold regnes for inde, hvis blot en lille del af den rører linjen, hvilket kan give nogle uhyre tætte situationer i topkampe. Derfor bruges der i mange professionelle turneringer elektronisk boldkontrol, som med stor præcision kan afgøre, om bolden landede indenfor eller udenfor stregen.

Single og double

Tennis spilles enten som single, hvor to spillere står over for hinanden, eller som double, hvor to par dyster mod hinanden på en bredere bane. I double gælder de yderste sidelinjer, hvilket giver mere plads og ofte et hurtigere, mere taktisk spil ved nettet mellem makkerne.

I double skal serven fortsat lande i det diagonale servefelt, men parret aftaler indbyrdes en rækkefølge for både serv og modtagelse gennem sættet. Samarbejdet mellem makkerne bliver helt afgørende, for placering, kommunikation og hurtige skift ved nettet kan let vende en tæt kamp til egen fordel.

De store turneringer og Grand Slam

De fire mest prestigefyldte turneringer kaldes samlet Grand Slam og består af Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open, spillet på henholdsvis hardcourt, grus og græs. Hver overflade stiller sine egne krav til teknik, tempo og taktik, hvilket gør de fire titler vidt forskellige at vinde.

Wimbledon regnes ifølge flere tennishistorikere som verdens ældste tennisturnering, med rødder helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, og den spilles fortsat på græs. At vinde alle fire Grand Slam-titler inden for samme kalenderår er en sjælden bedrift, som kun ganske få spillere nogensinde har opnået.

Vigtige begreber og udtryk

Tennisverdenen er fuld af særlige begreber, som er værd at kende, når man følger med i en kamp fra sidelinjen eller sofaen. Et ess er en serv, modstanderen slet ikke når at røre, mens et break betyder, at man vinder et parti, hvor modstanderen servede.

En volley er et slag, hvor bolden rammes i luften før den rører banen, ofte tæt på nettet i et offensivt forsøg på at afslutte pointet. En baglæns skruet bold kaldes slice, mens topspin giver bolden fremadrettet rotation, så den springer højt og aggressivt op efter landingen.

Etikette og fair play

Ud over de skrevne regler findes der en stærk tradition for etikette i tennis, som handler om respekt for modstander, dommer og publikum gennem hele kampen. Man venter typisk med at bevæge sig, til et point er afgjort, og undgår at forstyrre, mens en spiller er ved at serve.

God opførsel indebærer også, at man anerkender modstanderens gode slag og accepterer dommerens afgørelser uden overdrevne protester, selvom temperamentet af og til kan koge over. Denne blanding af skarp konkurrence og gensidig respekt er en stor del af det, der gør tennis til en helt særlig sport.