Hvor mange sæt spiller man i tennis?

Tennis er en af de sportsgrene, hvor scoringssystemet kan virke som en hemmelig kode for nye tilskuere, og spørgsmålet om, hvor mange sæt man egentlig spiller, dukker op igen og igen, fordi svaret faktisk afhænger af både turneringen, kønnet og hvilken række der er tale om.

Den korte version er, at de fleste kampe afgøres i bedst af tre sæt, mens en enkelt, prestigefyldt undtagelse skiller sig ud. For at gøre det overskueligt tager vi det fra en ende af og ser på, hvornår du oplever tre sæt, og hvornår der ventes fem.

Tre eller fem sæt – det korte svar

I langt de fleste tenniskampe spiller man bedst af tre sæt, hvilket betyder, at den første spiller, der vinder to sæt, tager sejren. I de fleste professionelle turneringer spiller mændene typisk bedst af fem, mens kvinderne typisk spiller bedst af tre.

Den store undtagelse er herresingle ved de fire Grand Slam-turneringer, hvor der spilles bedst af fem sæt. Australian Open, Roland Garros, Wimbledon og US Open spiller alle herresingle bedst af fem fra første runde til finalen, og det er reelt det eneste format med fem sæt tilbage.

Sådan varierer det efter turnering og køn

Forskellen mellem herrer og damer ved de store turneringer overrasker ofte nye tilskuere, for her afviger reglerne bevidst fra hinanden. Ved Grand Slam-turneringer spilles herresingle bedst af fem sæt, hvor den første til tre sæt vinder, mens damekampe i alle turneringer spilles bedst af tre sæt.

Uden for de fire majors udlignes billedet dog helt, for her spiller begge køn samme format. Kun herresingle ved Grand Slam beholder bedst af fem, mens ATP Tour, ATP Finals, ATP Cup og Davis Cup bruger bedst af tre. Femsætsformatet er derfor en sjælden gæst.

Historisk set har grænserne mellem kønnene ikke altid ligget, hvor de gør nu, og det er værd at huske i diskussionen om traditionen. Kvinder konkurrerede i bedst af fem sæt for over 130 år siden, og det amerikanske nationale mesterskab havde femsætskampe for kvinder fra 1891 til 1901.

Hvad afgør et sæt – og hvad sker der ved 6-6?

Før man for alvor forstår antallet af sæt, er det nyttigt at vide, hvordan et enkelt sæt afgøres, for det er her spændingen tit topper. En spiller skal vinde mindst seks partier med en margin på to, medmindre der udløses en tiebreak ved stillingen 6-6.

Tiebreaken er i sig selv en lille dramatisk historie, for den blev opfundet for at forhindre kampe i at fortsætte i det uendelige. Den er en sudden death-sekvens af point, der afgør et sæt ved 6-6, og før Jimmy Van Alen opfandt den i 1965, kunne sæt trække ud.

I det afgørende sæt gjaldt der tidligere vidt forskellige regler fra turnering til turnering, hvilket kunne gøre det svært at følge med. Det ændrede sig med en fælles beslutning, hvor alle fire Grand Slam-turneringer nu bruger en tiebreak til 10 point, når kampe når 6-6 i det afgørende sæt.

Beslutningen var i høj grad født af et ønske om at skabe genkendelighed på tværs af de store turneringer. Ifølge Grand Slam Board bygger den på et ønske om større konsistens i reglerne ved de fire majors. For tilskueren betyder det en klar og velkommen forudsigelighed.

Baggrunden for hele reformen var flere berømte maratonkampe, der løb af sporet og fik arrangørerne til at gribe ind. Ændringerne kom, efter John Isner slog Nicolas Mahut 70-68 i det afgørende sæt ved Wimbledon i 2010, en kamp der varede over 11 timer fordelt på tre dage.

Hvorfor femsætsformatet stadig deler vandene

Selvom bedst af fem sæt er blevet et symbol på prestige, er der løbende debat om, hvorvidt formatet stadig giver mening for spillernes helbred. Tilhængere af bedst af tre mener, at det ville give færre skader, friskere spillere i de senere runder og kampe, der er lettere at følge for tilskuere.

På den anden side står traditionen stærkt, for mange oplever netop de lange kampe som det, der adskiller en Grand Slam-titel fra alt andet i sporten. Nogle peger på, at femsætsformatet er en del af det, der får en majortitel til at føles mere prestigefyldt end en almindelig turneringssejr.

Uanset hvilken side man hælder til i debatten, er det værd at huske, at antallet af sæt ikke handler om, hvor hårdt man arbejder. Præmiepengene er heldigvis ikke baseret på et timeløns-system, og derfor får kvinder ikke mindre for at dominere deres modstandere i blot to sæt.

Samlet set kan du regne med tre sæt i næsten alt, hvad du ser, og fem sæt som den store, ikoniske undtagelse forbeholdt herresingle ved de fire majors. Når du kender denne grundregel og forstår, hvordan et sæt og en tiebreak fungerer, kan du følge enhver kamp.