Hvad betyder walkover i tennis?
- Spillere
Det var en chokerende episode, der fandt sted tilbage i 1993, da Monica Seles blev stukket med en kniv.

Hvis du nogensinde har hørt om en tennisspiller, der blev stukket ned midt under en kamp, så tænker du helt sikkert på Monica Seles. Historien er en af de mest chokerende i sportens historie, og den ændrede både hendes eget liv og selve sportens udvikling for altid.
Seles var på det tidspunkt den absolut dominerende kraft på damesiden, og angrebet kom som et lyn fra en klar himmel. I det følgende ser vi nærmere på, hvem hun var, præcis hvordan overfaldet skete, hvem der stod bag, og hvilke langvarige konsekvenser den frygtelige dag fik.
Monica Seles blev født i Novi Sad i det daværende Jugoslavien i 1973, og hun begyndte at spille tennis allerede som femårig. Hun dominerede sporten i begyndelsen af 1990’erne og blev som 17-årig i 1991 den yngste spiller nogensinde på toppen af WTA’s verdensrangliste.
Hendes spillestil var kraftfuld og kompromisløs, og hun havde et særligt greb om de store finaler. Af de seneste elleve Grand Slam-turneringer frem til foråret 1993 havde den blot 19-årige Seles vundet de otte, heriblandt tre finalesejre over den store Steffi Graf.
Det hele udspillede sig den 30. april 1993 i Hamborg under en turnering på grus. Monica Seles, dengang 19 år og nummer et i verden, blev stukket i ryggen under en pause af en psykisk ustabil mand ved navn Günter Parche, mens hun førte klart i sin kvartfinale.
Selve øjeblikket var uhyggeligt almindeligt lige indtil katastrofen. Sidebyttepausen var ved at være slut, og Seles skulle lige tage en sidste tår vand, før kampen skulle genoptages, da Parche, der ubemærket havde bevæget sig ned ad tilskuergangen, stak hende i ryggen med en køkkenkniv.
Reaktionen på banen var øjeblikkelig og dramatisk. Seles skreg og holdt hånden mellem skulderbladene, stavrede mod nettet, blev støttet af en hjælper og satte sig ned på banen, mens blodet bredte sig hen over ryggen af hendes hvide tennistrøje. Angriberen blev hurtigt overmandet.
At skaden ikke blev langt værre, skyldtes en tilfældighed. Såret sad omkring en halv tomme dybt mellem rygsøjlen og det venstre skulderblad og krævede operation, og havde hun ikke bøjet sig fremad lige inden angrebet, er der stor sandsynlighed for, at Seles ville være blevet lammet.
Manden bag angrebet havde et forbløffende og forstyrret motiv. Gerningsmanden var en Steffi Graf-fan, en 38-årig fabriksarbejder, der ville fjerne Seles fra konkurrencen, så hans yndlingsspiller kunne blive nummer et igen. Med denne ene handling brød han momentum hos en spiller med enorme fremtidsudsigter.
Retssagen efterlod mange rasende over det, der virkede som en mild dom. Trods Parches tilståelse og de mange øjenvidner blev en anklage om drabsforsøg afvist, og han blev fundet skyldig i grov legemsbeskadigelse og fik en betinget dom, blandt andet fordi en psykiater vidnede om hans nedsatte tilregnelighed.
Sagen sluttede ikke der, for der blev kæmpet for en ny behandling. Seles var sammen med mange andre vred over den lempelige dom, og anklagerne vandt til sidst retten til en ny retssag, men dommeren ved Parches anden retssag i 1995 fastholdt den betingede dom.
Skaderne var langtfra kun fysiske, og det var netop de psykiske ar, der satte de dybeste spor. Overfaldet i Hamborg medførte en pause på to et halvt år fra tennis, og ud over rygsmerter, der varede i månedsvis, udløste det posttraumatisk stress, svær depression og en spiseforstyrrelse.
Hendes situation blev yderligere forværret af sorg i familien. Oveni sine egne kampe måtte hun forholde sig til, at hendes far blev diagnosticeret med uhelbredelig kræft, og for ikke at belaste ham under kemobehandlingen begravede Seles sine følelser i mad. Comebacket blev en både fysisk og mental prøvelse.
Da hun endelig vendte tilbage, viste hun stadig glimt af storhed. I august 1995 gjorde Seles, der året forinden var blevet amerikansk statsborger, comeback ved at vinde Canadian Open, og i januar 1996 vandt hun sin fjerde Australian Open og sidste Grand Slam-titel.
Angrebet fik også konsekvenser langt ud over Seles selv. Overfaldet førte til øget sikkerhed ved efterfølgende tennisstævner, og Seles vendte ikke tilbage til professionel tennis før i august 1995 og spillede aldrig i Tyskland igen. Episoden ændrede sportens forhold til beskyttelse af spillerne på banen.
Tabet af det, der kunne have været, står som en af tennissens store hvad-nu-hvis-fortællinger. Ifølge Martina Navratilova ville vi i dag tale om Monica som spilleren med flest Grand Slam-titler, foran både Margaret Court og Steffi Graf, hvis hun ikke var blevet stukket ned.