Italienske tennisspillere

Italien har en lang tennistradition. Her er de mest kendte italienske tennisspillere, fra Nicola Pietrangeli og Adriano Panatta til Jannik Sinner og Jasmine Paolini. De har vundet Grand Slam-titler, spillet store finaler og haft stor betydning for sporten i hjemlandet.

Oversigten dækker både herre- og damesiden. Der er spillere fra flere årtier, så du kan se, hvordan italiensk tennis har udviklet sig fra grusbanerne i Rom til de største scener i verden.

Nicola Pietrangeli

Nicola Pietrangeli regnes som faderen til moderne italiensk tennis. Han blev født i Tunis i 1933 og voksede op med en fransk-italiensk baggrund. Han var en elegant spiller med fin boldfornemmelse og en naturlig følelse for grus, som var hans foretrukne underlag gennem hele karrieren.

Hans største resultater kom ved French Open, hvor han vandt herresingle i 1959 og 1960. Han var også i finalen i 1961 og 1964. Ved Wimbledon nåede han semifinalen i 1960, hvilket viser, at han også kunne klare sig på græs, selv om grus passede ham bedst.

Pietrangeli er mest kendt for sine rekorder i Davis Cup. Han har spillet flere kampe for sit land end nogen anden spiller i turneringens historie og har også vundet flest. I alt stillede han op i 164 kampe i single og double og vandt 120 af dem.

Senere var han kaptajn for det italienske Davis Cup-hold, der vandt turneringen i 1976. Hans betydning ses også i Rom, hvor en af banerne på Foro Italico bærer hans navn. Banen er omgivet af marmorstatuer og hører til de mest særprægede tennisbaner i verden.

Adriano Panatta

Adriano Panatta er manden bag Italiens måske bedste sæson nogensinde. I 1976 vandt han Internazionali d’Italia i Rom, French Open i Paris og var med til at sikre Italien Davis Cup-titlen. Det år var han på toppen, og han nåede op som nummer fire på verdensranglisten.

Hans spillestil skilte sig ud på grus. Han gik ofte frem mod nettet og brugte stopbolde og volleyer til at bryde rytmen hos modstanderen. Det var en offensiv tilgang på et underlag, hvor de fleste andre valgte at spille tålmodigt fra baglinjen og vente på modstanderens fejl.

Panatta er den eneste spiller, der har slået Björn Borg ved French Open. Det lykkedes ham to gange, i 1973 og i 1976. Borg vandt turneringen seks gange, så sejrene siger meget om, hvor farlig Panatta var, når han spillede på sit højeste niveau på Roland Garros.

Davis Cup-finalen i 1976 blev spillet i Chile og var politisk omdiskuteret, fordi landet var et militærdiktatur. Italien valgte at spille, og holdet vandt. Panatta blev senere en kendt tv-kommentator og har bevaret sin plads som et af de mest populære navne i italiensk sport.

Francesca Schiavone

Francesca Schiavone skrev historie i 2010, da hun vandt French Open. Hun blev dermed den første italienske kvinde, der vandt en Grand Slam-titel i single. I finalen slog hun australske Samantha Stosur i to sæt, og billedet af hende, der kyssede gruset i Paris, blev hurtigt ikonisk.

Hun var en alsidig spiller med en enhåndsbaghånd og masser af topspin. Hun varierede spillet med slice, netangreb og høje bolde, som gjorde det svært for modstanderne at finde rytmen. Året efter sin titel nåede hun igen finalen i Paris, hvor hun tabte til kinesiske Li Na.

Schiavone er også kendt for sin udholdenhed. Ved Australian Open i 2011 spillede hun mod Svetlana Kuznetsova i en kamp, der varede 4 timer og 44 minutter. Den blev dengang den længste damekamp i en Grand Slam-turnering i den åbne æra, og Schiavone endte som vinder.

Hun nåede som bedst nummer fire på verdensranglisten. Hun var desuden en vigtig del af det italienske hold, der vandt Fed Cup, i dag Billie Jean King Cup, flere gange i perioden omkring 2006 til 2010. Efter karrieren har hun arbejdet som træner og været en stemme for sporten.

Flavia Pennetta

Flavia Pennetta kommer fra Brindisi i det sydlige Italien. I 2009 blev hun den første italienske kvinde, der nåede top 10 på verdensranglisten i single. Hun var en solid baglinjespiller med gode slag i begge sider og en rolig tilgang til de store kampe, som gav hende stabile resultater.

Hendes største triumf kom ved US Open i 2015. Hun vandt turneringen efter en helitaliensk finale mod Roberta Vinci, der samme turnering havde slået Serena Williams i semifinalen. Det var første gang, at to italienske kvinder mødtes i en Grand Slam-finale, og kampen samlede stor opmærksomhed.

Kort efter sejren overraskede Pennetta ved at annoncere, at hun ville indstille karrieren. Hun stoppede altså på toppen, efter at have vundet sin første og eneste Grand Slam-titel i single. Den beslutning gjorde hendes afsked til en af de mest omtalte i tennisverdenen i mange år.

Pennetta var også en dygtig doublespiller. Hun vandt Australian Open i double i 2011 sammen med argentinske Gisela Dulko og blev nummer et på doubleranglisten. Hun er gift med den tidligere italienske topspiller Fabio Fognini, og parret er fortsat et kendt navn i italiensk tennis.

Sara Errani

Sara Errani er et godt eksempel på, at man ikke behøver at være den største eller stærkeste for at nå langt. Hun er relativt lav af statur, men kompenserer med fodarbejde, taktisk sans og en stor evne til at læse spillet. Det gav hende gode resultater, især på grusbaner.

I 2012 nåede hun finalen ved French Open, hvor hun tabte til Maria Sharapova. Samme år kom hun i semifinalen ved US Open. Sæsonen sendte hende op i top 10, og som bedst var hun nummer fem på verdensranglisten i single, hvilket er flot for en spiller af hendes type.

Det er dog i double, at Errani har de største meritter. Sammen med Roberta Vinci vandt hun alle fire Grand Slam-turneringer i damedouble og fuldførte dermed en karriere-Grand Slam. Parret var nummer et på verdensranglisten og hørte i flere sæsoner til de mest succesrige doublepar i verden.

Senere fik Errani endnu en stor sejr i double. Ved de olympiske lege i Paris i 2024 vandt hun guld sammen med Jasmine Paolini. Det var en stærk afslutning på et kapitel for en spiller, der har været en fast del af det italienske landshold gennem mange sæsoner.

Matteo Berrettini

Matteo Berrettini er fra Rom og blev en af de første spillere i den nye italienske bølge på herresiden. Han er kendt for en kraftig serv og en tung forhånd, som giver ham mange nemme point. Han er høj og bygget til et offensivt spil, der passer godt til hurtige baner.

Hans gennembrud kom, da han nåede semifinalen ved US Open i 2019. Samme år kvalificerede han sig til ATP Finals. Han steg senere op som nummer seks på verdensranglisten, hvilket gjorde ham til en af de bedst placerede italienske herrer i mange årtier, før Sinner for alvor tog over.

I 2021 blev Berrettini den første italienske mand, der spillede en finale ved Wimbledon. Han tabte til Novak Djokovic efter fire sæt. Han vandt også græsturneringen i Queen’s i både 2021 og 2022 og viste dermed, at hans spil passer godt til græs, hvor serven betyder meget.

Karrieren har været præget af skader, som har givet ham lange pauser. Alligevel har han flere gange spillet sig tilbage. Han var desuden med på det italienske hold, der vandt Davis Cup i 2024, hvor hans erfaring og serv var en vigtig brik for holdet.

Jannik Sinner

Jannik Sinner er født i 2001 og voksede op i Sydtyrol i det nordlige Italien, hvor tysk er det mest udbredte sprog. Som barn var han en dygtig skiløber, men valgte som teenager at satse på tennis. Han flyttede tidligt hjemmefra for at træne på et akademi i Bordighera.

Hans spil bygger på meget hårde og præcise slag fra baglinjen i begge sider. Han tager bolden tidligt og presser modstanderen med tempo og vinkler. Samtidig bevæger han sig godt for en høj spiller, og han har løbende forbedret sin serv og sit spil ved nettet.

I 2024 vandt han Australian Open og blev den første italienske mand med en Grand Slam-titel i single siden Adriano Panatta i 1976. Samme år vandt han også US Open og ATP Finals og blev nummer et på verdensranglisten som den første italiener nogensinde.

I 2025 forsvarede han sin titel ved Australian Open og vandt senere Wimbledon som den første italiener. Samme år afsonede han en tre måneders karantæne efter en dopingsag om stoffet clostebol. Sagen blev omtalt meget, men Sinner vendte hurtigt tilbage og fortsatte med at spille på højeste niveau.

Sinner har også været central for landsholdet. Han var med til at vinde Davis Cup i både 2023 og 2024. Hans succes har ført til en markant stigning i interessen for tennis i Italien, og han omtales ofte som den bedste italienske tennisspiller nogensinde.

Jasmine Paolini

Jasmine Paolini kommer fra Toscana og har en italiensk far og en mor med polske og ghanesiske rødder. Hun er lav af statur, men spiller et hurtigt og aggressivt spil med stor energi. Hun er kendt for sin positive udstråling og sit smil på banen, også i pressede situationer.

Hendes store gennembrud kom i 2024, hvor hun nåede finalen ved både French Open og Wimbledon. Hun tabte til Iga Świątek i Paris og til Barbora Krejčíková i London. Resultaterne sendte hende ind i top 10 på verdensranglisten og gjorde hende til et kendt navn i hele tennisverdenen.

Samme år vandt hun olympisk guld i damedouble sammen med Sara Errani ved legene i Paris. Hun var også en bærende kraft, da Italien vandt Billie Jean King Cup i 2024. Sæsonen blev dermed en af de mest succesrige for en italiensk kvindelig spiller nogensinde.

I 2025 vandt Paolini Internazionali d’Italia i Rom i single og blev den første italienske vinder af damesinglen dér i årtier. Hun vandt også doublen samme uge. Hendes udvikling viser, at Italien har stor bredde, og at landets succes gælder både herre- og damesiden.