Rafael Nadal løn og formue
- Spillere
Her kan du dykke ned i et estimat på, hvordan Frederik Løchte Nielsens økonomi ser ud.

Frederik Løchte Nielsen tjente omkring 1,37 millioner dollar i præmiepenge i løbet af sin professionelle karriere, svarende til ca. 9 millioner kroner. Efter udgifter og skat anslår vi hans formue til mellem 4 og 6 millioner kroner, og et realistisk bud er cirka 5 millioner kroner.
Tallene er estimater og bygger på officielle præmiepenge, almindelige udgifter for professionelle tennisspillere og typiske lønniveauer for trænere. Herunder kan du se, hvordan beløbet er regnet ud, og hvad det fortæller om økonomien for en dansk doublespiller på højt niveau.
Frederik Løchte Nielsen er født den 27. august 1983 og voksede op med tennis i Lyngby Tennis Klub. Han er barnebarn af Kurt Nielsen, der to gange nåede Wimbledon-finalen i herresingle i 1950’erne. Tennis har altså fyldt meget i familien gennem flere generationer, og det har formet hans vej i sporten.
Han blev professionel i 2001 og spillede i over tyve år, inden han stoppede i 2022. I de første mange sæsoner spillede han mest på ITF- og Challenger-niveau, hvor præmiepengene er små. Hans bedste singleplacering blev nummer 190 i 2011, mens han i double nåede helt op som nummer 17.
Han var desuden en fast del af Danmarks Davis Cup-hold fra 2003 og spillede mange landskampe i både single og double. Han blev kåret til Årets Tennisspiller i Danmark i 2012, og efter karrieren er han gået over til trænergerningen. Her trænede han blandt andet svenske Mikael Ymer, allerede inden han lagde ketsjeren.
Højdepunktet i karrieren kom den 7. juli 2012, da han vandt herredouble ved Wimbledon sammen med briten Jonathan Marray. Parret var useedet og deltog på et wildcard, men vandt finalen i fem sæt. Han blev dermed den første dansker, der har vundet en seniorrække ved Wimbledon, hvilket stadig er en sjælden bedrift.
Vinderparret i herredouble fik i 2012 en præmie på omkring 260.000 pund, som blev delt mellem de to spillere. Løchte Nielsens andel lå derfor på cirka 130.000 pund, hvilket dengang svarede til lidt over en million kroner. Det var den største enkeltindtægt i hele hans karriere og et markant økonomisk løft.
Sejren gav også adgang til større turneringer og bedre ranglisteplaceringer i de følgende sæsoner. Han kvalificerede sig til ATP World Tour Finals i 2012, hvor han og Marray nåede semifinalen. Den slags turneringer giver gode præmier, og derfor blev 2012 og 2013 økonomisk set de bedste år i hans karriere.
Ifølge de officielle opgørelser tjente Løchte Nielsen omkring 1,37 millioner dollar i præmiepenge fra 2001 til 2022. Nogle kilder angiver et lidt lavere tal på cirka 1,23 millioner dollar, fordi de ikke er opdateret med de sidste sæsoner. Det højeste tal er nok det mest retvisende for hele karrieren.
Omregnet til danske kroner svarer beløbet til omkring 9 millioner kroner, alt efter valutakursen i de enkelte år. Fordelt over godt tyve år giver det et gennemsnit på cirka 430.000 kroner om året før udgifter. Det lyder af meget, men tallet dækker over store forskelle mellem de gode og de magre sæsoner.
Ud over Wimbledon vandt han ATP-titler i double i Chennai i 2014 og i München i 2019. Han nåede også flere andre finaler og semifinalen i Wimbledon i 2018 med Joe Salisbury. Hver af disse præstationer gav pæne checks, men de største beløb kom koncentreret i ganske få år af karrieren.
Præmiepenge er ikke det samme som løn. En professionel tennisspiller betaler selv for rejser, hoteller, træner, fysioterapeut og udstyr. For en spiller, der rejser rundt i verden det meste af året, kan de udgifter let løbe op i flere hundrede tusinde kroner årligt, uanset hvordan resultaterne går.
Især i de første år på ITF- og Challenger-niveau ligger udgifterne ofte over indtægterne. Mange spillere kører med underskud i de sæsoner, og det gjaldt formentlig også for Løchte Nielsen. Han har derfor sandsynligvis brugt en stor del af de tidlige præmiepenge på at holde karrieren kørende og forbedre sin rangering.
Hertil kommer skatten. Præmiepenge vundet i udlandet beskattes ofte i det land, hvor turneringen spilles, og derefter skal regnskabet gå op i forhold til dansk skat. For en dansk skatteyder betyder det, at en stor del af overskuddet går til skat. Det trækker den reelle formue betydeligt ned i forhold til de officielle tal.
Ved siden af præmiepengene har Løchte Nielsen haft indtægter fra sponsorer, typisk aftaler om ketsjere, sko og tøj. For en doublespiller uden for verdenstoppen er disse aftaler normalt beskedne. Ofte består de mest af gratis udstyr og mindre bonusser for gode resultater frem for store faste beløb.
Efter Wimbledon-sejren steg hans værdi som profil i Danmark. Han fik meget opmærksomhed i medierne og blev kendt af et bredere publikum. Det har formentlig givet bedre sponsoraftaler, opvisningskampe og forskellige arrangementer. Vi vurderer dog, at disse indtægter samlet set har været langt mindre end præmiepengene over hele karrieren.
Davis Cup-kampene og klubtennis kan også have bidraget en smule. Mange spillere deltager i ligaer i for eksempel Tyskland eller Frankrig, hvor der betales for hver kamp. Den slags indtægter er svære at dokumentere præcist, så vi regner dem kun med som et mindre tillæg i vores samlede vurdering.
Efter karrieren arbejder Løchte Nielsen som træner, og det er i dag hans primære indtægtskilde. Allerede før han stoppede, trænede han svenske Mikael Ymer. Trænere for spillere på ATP-touren aflønnes ofte med en fast ugeløn eller månedsløn plus en procentdel af spillerens præmiepenge og rejseudgifter betalt.
En erfaren træner med en spiller på touren kan typisk tjene mellem 500.000 og 1 million kroner om året. Beløbet afhænger meget af spillerens niveau og antallet af rejseuger. Vores bud er, at Løchte Nielsen i dag har en årlig indtægt på omkring 700.000 kroner før skat fra trænerarbejdet.
Det svarer til en månedsløn på cirka 55.000-60.000 kroner. Har han flere opgaver, som eksempelvis klubarbejde, kommentatorjob eller arbejde for forbundet, kan beløbet være højere. Hvis han derimod træner mindre eller i perioder holder pause, kan indtægten svinge betydeligt. Tallet bør derfor ses som et forsigtigt gennemsnit for et normalt år.
Når vi trækker udgifter og skat fra de cirka 9 millioner kroner i præmiepenge, står der efter vores vurdering 3-4 millioner kroner tilbage. Lægger vi sponsorindtægter, trænerløn og en mulig værdistigning på bolig og opsparing til, lander formuen et sted mellem 4 og 6 millioner kroner.
Vores konkrete bud er en formue på omkring 5 millioner kroner. Det er et solidt beløb, men langt fra de formuer, man ser hos de bedste singlespillere. Det viser, hvor stor forskel der er i tennisøkonomien mellem toppen af singlerækken og selv meget dygtige doublespillere på touren.
Der er flere usikkerheder i beregningen. Vi kender hverken hans private investeringer, ejendomme eller eventuelle lån, og privatøkonomien er ikke offentlig. Derfor skal tallet læses som et kvalificeret skøn baseret på offentlige oplysninger. Det reelle beløb kan ligge højere eller lavere, afhængigt af hvordan han har forvaltet sine penge.
Uanset de præcise tal står hans karriere som en af de mest bemærkelsesværdige i dansk herretennis. Han er en af blot tre danskere, der har vundet en grand slam-turnering. Økonomisk har han skabt et godt fundament, og som træner kan han fortsat udnytte sin erfaring fra mange år på touren.