Franske tennisspillere

Frankrig er et af tennisverdenens store lande. Landet har Roland Garros, en lang tradition for Davis Cup og en række spillere, der har vundet de største titler. Her får du en oversigt over otte af de mest kendte franske tennisspillere: fire kvinder og fire mænd fra forskellige årtier.

Listen går fra 1920’ernes pionerer til de spillere, der har præget touren i det 21. århundrede. Nogle vandt mange grand slam-titler, mens andre blev kendt for deres spillestil, personlighed eller betydning for fransk tennis. Tilsammen giver de et godt billede af, hvorfor Frankrig står stærkt i sporten.

Suzanne Lenglen

Suzanne Lenglen regnes af mange for tennissportens første store kvindelige stjerne. Hun dominerede kvindetennis i årene efter Første Verdenskrig og tabte næsten aldrig en kamp. Hendes elegante og atletiske spil var langt foran sin tid, og hun trak publikum til turneringer, som ellers kun havde begrænset opmærksomhed.

På Wimbledon vandt hun damesingle seks gange, fem år i træk fra 1919 til 1923 og igen i 1925. Hun vandt også det franske mesterskab i 1925 og 1926, efter at turneringen var blevet åbnet for udenlandske spillere. Ved OL i Antwerpen i 1920 vandt hun guld i single.

Lenglen ændrede også synet på, hvordan kvindelige spillere kunne se ud på banen. Hun spillede i kortere nederdele og bar sit karakteristiske hårbånd i stedet for de tunge dragter, som var almindelige dengang. Hendes stil blev kopieret, og hun blev et modeikon lige så meget som en sportsstjerne.

I 1926 blev hun professionel og deltog i en turné i USA, hvilket afsluttede hendes amatørkarriere. Hun døde i 1938, kun 39 år gammel. Hendes navn lever videre på Roland Garros, hvor den næststørste bane hedder Court Suzanne-Lenglen, og trofæet i damesingle bærer også hendes navn.

René Lacoste

René Lacoste var en af de såkaldte “fire musketerer” sammen med Jean Borotra, Henri Cochet og Jacques Brugnon. Gruppen dominerede tennis i slutningen af 1920’erne og gjorde Frankrig til en stormagt i sporten. Lacoste var kendt for sin præcise og tålmodige spillestil, hvor han gennemtænkte hver bold på banen.

Han vandt syv grand slam-titler i single. Det franske mesterskab vandt han i 1925, 1927 og 1929, Wimbledon i 1925 og 1928 og det amerikanske mesterskab i 1926 og 1927. I 1927 var han med til at vinde Davis Cup for Frankrig efter en finale mod USA.

Musketerernes Davis Cup-sejre fik stor betydning for fransk tennis. For at kunne forsvare trofæet på hjemmebane byggede man stadionet Roland Garros, som stod færdigt i 1928. Det anlæg, som i dag huser French Open, kan derfor delvist takkes Lacoste og hans holdkammerater for.

Lacoste fik tilnavnet “krokodillen”, og det gav navn til det tøjmærke, han grundlagde i 1933. Hans korte, åndbare poloshirt med krokodillelogoet blev en klassiker. Han var også opfinder og stod blandt andet bag en tidlig boldmaskine og en af de første ketsjere med stålramme.

Yannick Noah

Yannick Noah er den seneste franske mand, der har vundet en grand slam-titel i single. Det skete ved French Open i 1983, hvor han slog svenske Mats Wilander i finalen. Sejren blev en national begivenhed, og billederne af Noah, der faldt på knæ på gruset, huskes stadig af mange franskmænd.

Noah voksede delvist op i Cameroun, hvor Arthur Ashe fik øje på hans talent under et besøg. Ashe hjalp ham videre til det franske tennisforbund, og derfra gik udviklingen hurtigt. Noah var kendt for sit eksplosive serve-og-volley-spil og sin atletiske stil, som var usædvanlig på grusbaner.

Han nåede som bedst en tredjeplads på verdensranglisten i 1986 og vandt også French Open i herredouble samme år. Efter karrieren blev han kaptajn for Frankrigs Davis Cup-hold og førte holdet til sejr i 1991, 1996 og 2017. Han var også kaptajn for kvindernes landshold i Fed Cup.

Uden for tennis har Noah haft en lang karriere som sanger med flere store hits i Frankrig. Han har i mange år ligget højt i målingerne over landets mest populære personer. Hans søn, Joakim Noah, blev en kendt basketballspiller i NBA, blandt andet hos Chicago Bulls.

Amélie Mauresmo

Amélie Mauresmo er en af de mest succesfulde franske kvindelige spillere i den åbne æra. Hun slog igennem i 1999, da hun som ung nåede finalen ved Australian Open. Hendes spil byggede på en kraftfuld enhåndsbaghånd, et varieret angreb og en vilje til at gå frem mod nettet.

I 2004 blev hun nummer et på verdensranglisten som den første franske spiller, mand eller kvinde, siden ranglisterne blev indført. Samme år vandt hun sølv i single ved OL i Athen. Hun var længe kendt som en spiller, der havde niveauet, men som endnu ikke havde vundet en grand slam.

Det ændrede sig i 2006, hvor hun vandt både Australian Open og Wimbledon. Wimbledon-titlen var særlig, fordi hendes angrebsspil passede godt til græsset. Hun vandt også WTA Finals i 2005. Presset på hjemmebane ved Roland Garros viste sig derimod svært, og hun nåede aldrig langt i Paris.

Efter karrieren blev Mauresmo træner og hjalp blandt andet Andy Murray i en periode. Hun blev også kaptajn for Frankrigs hold i både Fed Cup og Davis Cup. Senere blev hun turneringsdirektør for Roland Garros og fik dermed en central rolle i sportens største franske turnering.

Mary Pierce

Mary Pierce blev født i Canada og voksede op i USA, men repræsenterede Frankrig gennem sin karriere via sin franske mor. Hun var kendt for sine hårde slag fra baglinjen, især forhånden, og blev en af de spillere, der gjorde kvindetennis mere kraftfuld i løbet af 1990’erne.

Hendes første store gennembrud kom ved French Open i 1994, hvor hun nåede finalen efter en overbevisende sejr over Steffi Graf i semifinalen. Året efter vandt hun Australian Open i 1995 uden at tabe et sæt. Titlen gjorde hende til en af de bedste spillere i verden.

Den største sejr for de franske fans kom i 2000, da hun vandt French Open i single. Samme år vandt hun turneringen i double sammen med Martina Hingis. Hun var dermed den første franske kvinde i mange årtier, der vandt damesinglen på Roland Garros.

Pierce havde en usædvanlig lang karriere og oplevede et comeback i 2005. Her nåede hun finalen ved både French Open og US Open. Hun vandt også mixed double på Wimbledon samme år. Skader satte senere en stopper for karrieren, men hun huskes som en af Frankrigs største.

Marion Bartoli

Marion Bartoli skilte sig ud med en helt egen spillestil. Hun slog med to hænder på både forhånd og baghånd og stod tæt på baglinjen for at tage bolden tidligt. Mellem boldene lavede hun små skyggeslag og hop, hvilket gjorde hende let genkendelig for publikum.

Hendes første store resultat kom på Wimbledon i 2007, hvor hun nåede finalen efter at have slået Justine Henin i semifinalen. Finalen tabte hun til Venus Williams. Resultatet viste, at hendes aggressive stil fungerede godt på græs, og hun etablerede sig i toppen af kvindetennis.

Seks år senere, i 2013, vandt Bartoli Wimbledon uden at afgive et eneste sæt i hele turneringen. I finalen slog hun Sabine Lisicki. Hun blev dermed den tredje franske kvinde i den åbne æra, der vandt en grand slam-titel i single, efter Mary Pierce og Amélie Mauresmo.

Kun få uger efter triumfen overraskede hun tennisverdenen ved at indstille karrieren. Hun forklarede, at kroppen ikke længere kunne holde til belastningen. Siden har hun arbejdet som tv-kommentator og med andre projekter, men Wimbledon-sejren står som et af de mest bemærkelsesværdige øjeblikke i fransk tennis.

Jo-Wilfried Tsonga

Jo-Wilfried Tsonga var en af de fire franske spillere, der ofte blev kaldt “de nye musketerer” sammen med Gaël Monfils, Richard Gasquet og Gilles Simon. Han var kendt for sin kraftfulde serv, sin store forhånd og sin smittende energi på banen, som gjorde ham populær blandt publikum.

Hans gennembrud kom ved Australian Open i 2008, hvor han slog Rafael Nadal overbevisende i semifinalen. I finalen tabte han til Novak Djokovic. Samme år vandt han Paris Masters, og senere vandt han også Masters-turneringen i Canada i 2014 med sejre over flere af tidens bedste spillere.

Tsonga nåede som bedst en femteplads på verdensranglisten i 2012. Samme år vandt han OL-sølv i herredouble sammen med Michaël Llodra i London. Han nåede semifinalerne ved alle fire grand slam-turneringer og var med på det franske hold, der vandt Davis Cup i 2017.

Han vandt i alt 18 ATP-titler i single og var i en lang periode Frankrigs bedste mandlige spiller. Skader prægede de sidste år af karrieren, og han sluttede ved Roland Garros i 2022. Afskeden på hjemmebane blev en følelsesladet aften for både Tsonga og publikum.

Gaël Monfils

Gaël Monfils er en af de mest underholdende spillere i moderne tennis. Han er kendt for sin enorme atletik, sine glidende bevægelser på hardcourt og sine spektakulære slag, blandt andet hoppende forhåndsslag og slag mellem benene. Mange tennisfans kender ham mindst lige så meget for showet som for resultaterne.

Som junior var han allerede blandt de bedste og vandt flere grand slam-titler for juniorer. Som senior nåede han semifinalen ved French Open i 2008 og ved US Open i 2016. Samme år, i 2016, nåede han sin højeste placering som nummer seks på verdensranglisten.

Monfils har vundet mere end ti ATP-titler i single gennem en karriere, der har strakt sig over mange sæsoner. Han har været en fast del af Frankrigs Davis Cup-hold og har været blandt de mest stabile franske spillere på touren i næsten to årtier, trods perioder med skader.

Uden for banen er han gift med den ukrainske tennisspiller Elina Svitolina, og parret har været et af de mest omtalte i sporten. Han har også været åben om sine interesser uden for tennis, blandt andet e-sport. Hans lange karriere gør ham til en af de mest genkendelige franske spillere.

Når man ser på franske tennisspillere samlet set, skiller Monfils sig ud ved at have forenet resultater og underholdning. Han vandt ikke en grand slam, men han skabte mange mindeværdige øjeblikke. Sammen med Lenglen, Lacoste, Noah og de andre på listen viser han, hvor bred den franske tennistradition er.