Rafael Nadal løn og formue
- Spillere
Der findes mange professionelle tennisspillere fra Schweiz, men her får du de mest kendte af dem at se.

Schweiz er et lille land, men på tennisbanen har det sat store aftryk. Fra Roger Federers elegante spil til Martina Hingis’ tidlige gennembrud har schweiziske spillere vundet de største turneringer og præget sportens udvikling gennem flere årtier.
Her får du en oversigt over de mest kendte navne, hvad de har vundet, og hvad der gjorde dem særlige.
Roger Federer regnes af mange for en af de bedste tennisspillere nogensinde. Han vandt 20 grand slam-titler i single og var verdens nummer et i mange uger. Hans spil var præget af lethed, timing og en variation, som gjorde ham til et forbillede for spillere og tilskuere over hele verden.
Wimbledon var hans foretrukne scene. Græsbanerne passede perfekt til hans aggressive spil med en præcis serv, en stærk forhånd og hyppige angreb mod nettet. Han vandt den engelske turnering otte gange, hvilket er rekord i herresingle. Mange af hans finaler på Centre Court står stadig som klassikere i tennishistorien.
Federer var også kendt for sine rivaliseringer med Rafael Nadal og Novak Djokovic. De tre spillere dominerede herretennis i en lang periode og pressede hinanden til nye niveauer. Kampene mellem dem trak millioner af seere verden over og var med til at gøre tennis mere populært end nogensinde.
Han indstillede karrieren ved Laver Cup i 2022, hvor han spillede sin sidste kamp i double sammen med Nadal. Uden for banen har han opbygget et stort fondsarbejde, der støtter børns uddannelse i det sydlige Afrika. Han er fortsat en af sportens mest respekterede ambassadører og et symbol på schweizisk tennis.
Stan Wawrinka stod længe i skyggen af Federer, men udviklede sig til en stor stjerne i egen ret. Han er især kendt for sin enhåndsbaghånd, som af mange betragtes som en af de kraftigste og smukkeste i moderne tennis. Når den fungerede, kunne han slå enhver modstander.
Gennembruddet kom ved Australian Open i 2014, hvor han vandt sin første grand slam-titel. Året efter vandt han French Open, og i 2016 fulgte sejren ved US Open. Dermed nåede han tre store titler, og i alle tre finaler slog han spilleren, der var rangeret som nummer et.
Wawrinka var også en vigtig del af det schweiziske hold, der vandt Davis Cup i 2014 sammen med Federer. Duoen havde allerede vundet olympisk guld i herredouble ved legene i Beijing i 2008. Begge sejre står som højdepunkter i landets tennishistorie og viser, hvor stærkt Schweiz stod i den periode.
Hans karriere har været præget af skader, særligt i knæet, men han har gentagne gange kæmpet sig tilbage til tourniveau. Den vedholdenhed har gjort ham populær blandt publikum. Han har en tatovering på armen med et citat om at fejle igen og fejle bedre, som mange forbinder med hans tilgang til sporten.
Martina Hingis var et vidunderbarn, der hurtigt satte sit præg på kvindetennis. Hun blev født i det daværende Tjekkoslovakiet, men voksede op i Schweiz, hvor hendes mor trænede hende fra en meget tidlig alder. Hun blev opkaldt efter Martina Navratilova, og det blev hurtigt tydeligt, at navnet forpligtede.
Som bare 16-årig vandt hun Wimbledon i single og blev samme år den yngste spiller nogensinde til at toppe verdensranglisten. Hun vandt i alt fem grand slam-titler i single, heraf tre ved Australian Open. Hendes styrke lå ikke i rå kraft, men i overblik, placering og en enestående boldfornemmelse.
Da kraftfulde spillere som Williams-søstrene kom frem, fik Hingis sværere ved at følge med. Hun stoppede første gang i en ung alder, blandt andet på grund af skader, men vendte senere tilbage. Comebackene viste, at hendes taktiske sans stadig kunne måle sig med de bedste, også selvom tempoet i kvindetennis var steget markant.
I den sidste del af karrieren fokuserede hun især på double og mixed double, hvor hun vandt adskillige grand slam-titler og igen blev nummer et. Netop doublespillet passede godt til hendes spillestil med hurtige reaktioner ved nettet. Samlet set står hun som en af de mest komplette spillere i kvindetennis.
Belinda Bencic er en af de mest succesfulde schweiziske spillere i den nyere generation. Som ung blev hun trænet af Melanie Molitor, Martina Hingis’ mor, og mange så tidligt ligheder mellem de to. Bencic spiller med et tidligt boldtræf og tager gerne bolden på vej op for at presse modstanderen.
Hun brød igennem som teenager og etablerede sig hurtigt blandt de bedste på WTA-touren. Undervejs har hun vundet flere turneringer og slået nogle af verdens højest rangerede spillere. Hendes spil bygger på solid baglinjetennis, godt fodarbejde og evnen til at skifte retning med både forhånd og baghånd.
Det største øjeblik kom ved De Olympiske Lege i Tokyo, hvor hun vandt guld i damesingle. Ved samme lege tog hun også sølv i double sammen med Viktorija Golubic. Medaljerne gjorde hende til en af Schweiz’ største profiler ved de lege og cementerede hendes plads i landets sportshistorie.
Bencic har også nået semifinalen ved US Open og har været en fast del af Schweiz’ hold i landskampsturneringer for kvinder. Hun har haft perioder med skader og pauser, men er hver gang vendt tilbage med høje ambitioner. For mange unge schweiziske spillere er hun et naturligt forbillede.
Timea Bacsinszky har en af de mest usædvanlige historier i schweizisk tennis. Hun var et stort talent som ung, men mistede i en periode lysten til sporten og overvejede at stoppe helt. Hun arbejdede blandt andet inden for hotelbranchen, før hun besluttede at give tennis en ny chance.
Comebacket blev en succes. Hun nåede semifinalen ved French Open to gange og klatrede op blandt de bedste i verden. Gruset passede godt til hendes varierede spil, hvor hun blandede slice, dropshots og skift i tempo. Den taktiske tilgang gjorde hende ubehagelig at møde for mere kraftfulde modstandere.
Ved De Olympiske Lege i Rio de Janeiro vandt hun sølv i damedouble sammen med Martina Hingis. Det var et symbolsk øjeblik, hvor to generationer af schweiziske spillere stod side om side. Medaljen understregede, at Schweiz også på kvindesiden kunne hævde sig på den største internationale scene.
Bacsinszky har været åben om de svære perioder i sin karriere, herunder presset fra omgivelserne som ung. Den ærlighed har gjort hende til en stemme i debatten om unge talenters trivsel i eliteidræt. Hendes historie viser, at en karriere ikke behøver at følge en lige linje for at ende godt.
Før Federer og Wawrinka var Marc Rosset det store navn i schweizisk herretennis. Han var usædvanligt høj for en tennisspiller i sin tid og byggede sit spil op omkring en kraftig serv. Mange point blev afgjort på få slag, og han var frygtet på hurtige underlag.
Hans største triumf kom ved De Olympiske Lege i Barcelona i 1992, hvor han overraskende vandt guld i herresingle. Han var ikke blandt favoritterne, men slog flere højt rangerede spillere undervejs. Sejren gav schweizisk tennis et løft og viste, at landet kunne konkurrere med de store tennisnationer.
Samme år var Rosset med til at føre Schweiz frem til finalen i Davis Cup, hvor holdet dog måtte se sig slået. Senere i karrieren nåede han semifinalen ved French Open, hvilket var bemærkelsesværdigt for en spiller med hans angrebsstil. Han vandt også en række turneringer på ATP-touren.
Efter karrieren har Rosset været en kendt stemme i schweiziske medier, hvor han kommenterer tennis med indsigt og humor. Han regnes som en af de spillere, der banede vejen for den gyldne generation, som fulgte efter ham. Uden hans resultater ville interessen for sporten i Schweiz måske have set anderledes ud.