Tennis regler

Tennis kan virke indviklet, når man ser en kamp for første gang. Tællemåden er speciel, og serven har sine egne regler. Grundprincippet er dog enkelt: Du skal slå bolden over nettet og ind på modstanderens banehalvdel, før den har ramt jorden mere end én gang.

Her gennemgår vi de vigtigste regler: banen, pointtællingen, sæt og tiebreak, serven, hvornår et point vindes, og hvad der gælder i double. Med den viden kan du følge enhver kamp og spille med på klubbanen.

Banen og udstyret

En tennisbane er rektangulær og delt på midten af et net. Hver banehalvdel har en baglinje, sidelinjer og et serverfelt opdelt i to bokse. Banen har både yderlinjer til double og inderlinjer til single, så samme bane kan bruges til begge spilformer uden at ændre noget.

I single gælder de inderste sidelinjer, mens de ydre korridorer kun er i spil i double. Det overrasker mange nybegyndere, fordi korridorerne ser ud som en del af banen. Når du spiller én mod én, er bolden ude, hvis den lander i korridoren, selvom den er inden for den yderste linje.

Linjerne hører med til banen. Hvis bare en del af bolden rører linjen, er den inde. Det er en af de mest grundlæggende regler, og den skaber ofte diskussion i motionstennis. Er der tvivl om en bold tæt på linjen, skal den i udgangspunktet regnes for god.

Du skal bruge en ketsjer og godkendte tennisbolde, og du må kun ramme bolden med ketsjeren. Rammer bolden din krop eller dit tøj, mister du pointet. Du må heller ikke røre nettet med ketsjer, krop eller tøj, mens bolden er i spil, da det også koster pointet.

Pointtællingen

Tennis tælles anderledes end de fleste sportsgrene. Et parti, også kaldet en game, består af point, men de hedder ikke ét, to og tre. I stedet tæller man nul, 15, 30 og 40. Nul kaldes ofte “love” på engelsk, og det udtryk bruges også i Danmark.

Når en spiller står på 40 og vinder det næste point, er partiet vundet. Det kræver dog, at spilleren fører med mindst to point. Hvis begge spillere når 40, kaldes stillingen deuce. Herfra skal en af dem vinde to point i træk for at tage partiet.

Vinder en spiller pointet efter deuce, står vedkommende til fordel, på engelsk advantage. Vinder samme spiller også næste point, er partiet hjemme. Taber spilleren derimod pointet, går stillingen tilbage til deuce. Sådan kan det fortsætte i lang tid, og nogle partier rummer mange skift mellem deuce og fordel.

Ved stillingsangivelse nævnes serverens point først. Står der 15-30, har serveren et point, og modtageren har to. Det er en god vane at sige stillingen højt før hver serv, når man spiller uden dommer. Det mindsker misforståelser og sikrer, at begge spillere er enige om, hvordan kampen står.

Sæt, tiebreak og kampens længde

Partier samles i sæt. Den første spiller, der vinder seks partier med mindst to partiers forspring, vinder sættet. Står det 6-4, er sættet afgjort, mens 5-5 betyder, at der skal spilles videre. Ved 6-5 skal den førende spiller vinde endnu et parti for at lukke sættet med 7-5.

Står det 6-6, afgøres sættet som regel med en tiebreak. Her tæller man almindelige tal i stedet for 15, 30 og 40. Den første spiller, der når syv point med mindst to points forspring, vinder tiebreaken og dermed sættet med 7-6. Tiebreaken forhindrer, at sæt bliver uendeligt lange.

I tiebreaken skifter serven på en særlig måde. Den spiller, hvis tur det er, server ét point. Derefter server modstanderen to point, og sådan fortsætter det med to serv ad gangen. Spillerne skifter side efter hvert sjette point. Det sikrer, at ingen får fordel af vind og sol.

En kamp spilles typisk bedst af tre sæt, så den første med to vundne sæt vinder. I nogle store turneringer for herrer spilles bedst af fem sæt. I klub- og motionstennis findes kortere formater, hvor en afgørende tiebreak til ti point kan erstatte et tredje sæt.

Serven

Hvert point begynder med en serv. Serveren står bag baglinjen og slår bolden diagonalt over nettet, så den lander i modstanderens serverfelt. Det første point i et parti serves fra højre side af midtermærket. Derefter skifter serveren side efter hvert point, så serven veksler mellem højre og venstre felt.

Du har to forsøg på hver serv. Rammer den første serv nettet og falder ned, eller lander den uden for feltet, kaldes det en fejl. Så får du et nyt forsøg. Laver du også fejl på andet forsøg, er det dobbeltfejl, og modstanderen vinder pointet uden at slå et slag.

Rammer serven nettets kant og lander i det rigtige felt, kaldes det net, eller let. Serven tages om uden straf, og du beholder det forsøg, du var i gang med. Lander bolden derimod uden for feltet efter at have ramt nettet, er det en almindelig fejl.

Fodfejl er en anden regel, der ofte overses. Under serven må du ikke træde på baglinjen eller inden for banen, før du har ramt bolden. Du må heller ikke stå uden for den forlængede midterlinje og sidelinjen. Samme spiller server et helt parti, og derefter går serven til modstanderen.

Hvornår vindes og tabes et point

Når serven er godkendt, er bolden i spil, og pointet fortsætter, indtil nogen laver en fejl. Modtageren skal lade serven hoppe én gang, før den returneres. Herefter må begge spillere slå bolden efter ét hop eller ramme den direkte i luften, inden den rammer jorden, som en flugtning.

Du taber pointet, hvis bolden hopper to gange på din side, før du rammer den. Du taber også, hvis dit slag ikke kommer over nettet, eller lander uden for modstanderens banehalvdel. Det samme gælder, hvis bolden rammer noget uden for banen, som et hegn, før den rammer jorden.

Der er flere mindre kendte måder at tabe et point på. Du må ikke ramme bolden, før den har krydset nettet til din side. Du må heller ikke bevidst slå bolden to gange i samme slag. Kaster du ketsjeren efter bolden og rammer den, går pointet til modstanderen.

Bolden må ramme nettet under en duel og falde over på modstanderens side. Så er den i spil, og modstanderen skal forsøge at nå den. Det kan føles uheldigt, men det er efter reglerne. Sker der en forstyrrelse udefra, for eksempel en bold fra nabobanen, spilles pointet om.

Double og god opførsel på banen

I double spiller to mod to, og de ydre korridorer er en del af banen under dueller. Serveren skal stadig ramme det almindelige serverfelt, så korridorerne er ikke med i serven. Makkerne skiftes til at serve i hvert andet af deres partier, og rækkefølgen holdes gennem hele sættet.

Når et par modtager, bestemmer de selv, hvem der tager højre og venstre side. Den fordeling skal fastholdes resten af sættet. Under dueller må begge spillere på et hold ramme bolden, men kun én pr. slag. Der er ingen regel om, at makkerne skal skiftes til at slå bolden.

Spillerne skifter side efter det første parti og derefter efter hvert andet parti, altså når det samlede antal partier i sættet er ulige. Det udjævner forskelle i vind, sol og underlag. Mellem sæt skiftes der også side, hvis det samlede antal partier i det afsluttede sæt er ulige.

Uden dommer dømmer hver spiller selv bolde på egen side. God skik er at dømme ærligt og give modstanderen fordel ved tvivl. Kald ude med det samme, vent med at hente bolde, til nabobanen er færdig med sit point, og sig stillingen højt. Fair play gør sporten behagelig for alle.